Nyheder

Arbejdsdag og lodsedler lørdag 9. april

Velkommen til fællesdag hos valbyparkspejderne, hvor vi både skal sælge lodsedler samt give hytter og grund en omgang. Vi mødes kl. 09:00 i hytten  til lidt morgenmad og fordeler herefter opgaverne.

Lodseddelsalg I lighed med tidligere år deltager vi i Det Danske Spejderkorps landslotteri. Her tjener vi kr. 12,50 pr. solgt lodseddel og det giver et vigtigt tilskud til gruppens økonomi. Hver spejder vil få udleveret 10 lodsedler i slutningen af februar. En lodsedel koster kr. 20,00 og de skal sælges mellem 1. marts og 31. maj.  Vi afholder fælles lodseddeldag, hvor alle spejdere mødes i hytten, og vi tager ud og sælger lodsedler i lokalområdet. Man kan selvfølgelig godt få udleveret flere lodsedler og den spejder fra hver gren, der sælger flest lodsedler, får et gavekort til Spejder Sport. Vi håber alle vil være med til at bakke op om salget af lodsedler og hjælpe spejderne med at få solgt deres lodder. Nærmere information vil komme på mail og her på hjemmesiden.

Arbejdsdag Og det er også tid til at gøre hytter og grund klar. Vi har bl.a. følgende opgaver på vores liste: - generel oprydning inde og ude - rengøring i hytterne, samt pudse vinduer - rense tagrenderne - rydde op i materiel - køre ting på genbrugspladsen - Ibrugstagning af vores naboområde: Trekantsgrunden.

Vi håber rigtig mange af jer har lyst til at give en hånd med, også selvom man kun kan være med nogle få timer. Spejderne er naturligvis også meget velkomne.

Vi sørger for drikkevarer, morgenmad og frokost. Af hensyn til planlægning og indkøb vil det være fint med en tilmelding senest onsdag den 6 april. Mail til: gl [at] valbyparkspejderne [dot] dk

Vi glæder os til en dejlig dag sammen. Med spejderhilsen Lederne og Bestyrelsen