Kalender

Pakkeopgave for Scleroseforeningen 2.-4. marts og 9.-11. marts 2018

Dato: 
Fre, 09.03.2018 18:00 - Søn, 11.03.2018 20:00

Kære alle ledere, forældre og gruppehjælpere, samt Tropsspejdere.

Vi har igen fået den store pakkeopgave for Scleroseforeningen, hvor vi skal pakke 15.000 breve og sætte mærkater på 15.000 indsamlingsbøsser. Det hele skal pakkes i papkasser og gøres klart på paller til afsendelse. Det sker i weekenderne 2.-4. marts og 9.-11. marts, 2018.

Vi tjener kr. 15.000,00 til gruppen og det er rigtig mange penge, der er med til at give et godt tilskud til årets aktiviteter og sommerlejre. Det vil være med til at give spejderne nogle endnu sjovere oplevelser og det giver os mulighed for at købe mere materiel samt vedligeholde hytter og grund.

Vi håber derfor meget at alle vil bakke op om denne opgave. Vi har en stor forhåbning om at alle hjælper til, og håber alle melder sig til en periode, men gerne to, og gerne to sammenhængende perioder.

Man kan melde sig til begge weekender og tage så mange perioder man har lyst til. Vi vil arbejde i skiftehold og dagene fredag, lørdag og søndag er delt op i to timers perioder, kl. 10-12, kl. 12-14, kl. 14-16, kl. 16-18 og kl. 18-20, fredage vil blive fra kl. 18-20 og 20-22. Der skal helst være 10 personer i hver periode. I hver periode skal der være en koordinator, der har det overordnede overblik. Hvis du gerne vil være det, så skrive det på doodlen i forbindelse med dit navn.

Pakkeopgaven finder sted via Scleroseforeningen i lejede lokaler på Gearhalsvej 1, 2500 Valby. Vi vil sørge for at der er forplejning.

Man kan tilmelde sig på doodle: https://doodle.com/poll/axp6d6yw6q6dvhws

Tilmelding skal ske senest 26. februar, så vi I god tid kan få overblik over fordelingen af folk og koordinere opgaverne.

Såfremt du har spørgsmål eller andet, så kontakt Gruppelederne på gl [at] valbyparkspejderne [dot] dk

På forhånd tak. :o)

Med spejderhilsen Gruppelederne og Bestyrelsen