Valbyparkspejderne er en relativ ny gruppe i Kgs. Enghave, Sydhavnen, (København) under Absalon division i Det Danske Spejderkorps.
Gruppen holder til i nogle dejlige hytter på Hammestrupvej lige ved indgangen til Valbyparken.
Vi har egen hytte og grund med plads til leg og byggeprojekter på græsplanen samt hygge og madlavning ved bålpladserne.
Vi er i dag næsten 100 medlemmer, heraf ca. 76 mellem 6-23 år og en ledergruppe på 20 bestående af både nye og erfarne spejderledere. Spejderne kommer hovedsageligt fra områderne omkring os - Sydhavnen, Sluse- og Teglholmen, Valby og Frederiksberg.