Du bliver en del af en patrulje som arbejder meget selvstændigt. I patruljen planlægger vi og udfører selv vores aktiviteter. Det betyder at vi alle sammen har et ansvar for, at det er sjovt og udfordrende at være tropspejder. Lederne er selvfølgelig altid klar til at vejlede og hjælpe.
Vi laver en masse sjove, vilde og udfordrende aktiviteter. Vi tager på lejr, vandreture med oppakning, orienteringsløb, kanotur og fjeldtur eller laver store byggeprojekter i rafter. Du kan også komme på kurser hvor du lærer at lede en patrulje, lave nye projekter, lære mere om dig selv eller om at få et bedre sammenhold i patruljen. Selv om vi er store kan vi stadigvæk godt synge, lege og fortælle historier.
Er du tropspejder eller forældre anbefaler vi, at du komme med i vores lukkede facebookgruppe. Den hedder "Troppen i Valbyparkspejderne". Her vil vi holde jer opdateret om, hvordan det går med det daglige spejderabejde, bringe nyheder fra gruppen og bestyrelsen samt poste billeder fra ugens spejdermøder og ture.
I er også meget velkomne til at stille os spørgsmål i facebookgruppen, hvis I er itvivl om noget.
MELD VENLIGST AFBUD